Præsentation
Maja-Sofie Dahl
Når jeg skaber er jeg optaget af forbindelse og adskillelse: forbindelse til os selv, til hinanden og til naturen. Naturens kraft tilbyder os en genvej til at forbinde os og forstørrer vores udsyn til resten af verden. Med det kunstneriske fokus opstår utallige uoverensstemmelser, som driver værkerne frem.
Arbejdet er nemlig ikke flydende – ligesom forbindelser mellem mennesker og vores forhold til naturen ikke er det. Længslen efter at være forbundet til hinanden, – verden og – naturen er konstant. Vilkårene er både forandelige og truede.
Andre siger:
Maja-Sofie Dahl er både maler og musiker, og det mærkes i hendes kunst. Maja-Sofie bruger maleriet som et instrument og spiller alle tonearter fra dur til mol. Hendes billeder opstår i mødet mellem lyset og mørket, dér hvor alt det beskidte, som ingen må se, møder det lys, vi kan være lige så bange for at vise.
Maja-Sofie arbejder med blandede materialer. I sine billeder leger hun til tider med poetiske blide farveovergange, andre gange bruger hun stærke farver og dyr med genkendelig menneskelig adfærd, men alle er de som små moderne fabelfortællinger. Hun er optaget af forbindelse og adskillelse; til os selv, til hinanden og til naturen. På det seneste har vi set billeder i kæmpeformater, hvor hun blander elementer fra naturen, såsom tang, med utraditionelle materialer som navsværte og epoxy:
“Naturens kraft tilbyder os en genvej til at forbinde os og forstørrer vores udsyn til resten af verden”. I Galleriet 1.tv har vi haft glæden af at udstille Maja-Sofie Dahl og hermed opleve og nyde hendes arbejde på nært hold. Det var en fornøjelse at arbejde sammen med Maja-Sofie, som vi har lært at kende som en meget seriøs kunstner med noget på hjerte og et varm og dejligt menneske. Mireillle Flygenring Basset, Galleriet 1.tv